"Skal vi gå headless?" Det er et af de spørgsmål jeg får oftest fra danske SMB-founders. Svaret er næsten altid: nej. Men når svaret er ja, er det meget tydeligt ja — og det er forskellen på en webshop der vinder konkurrencen og en der bare overlever.
Lad mig forklare hvad headless commerce reelt er, hvornår det giver mening, og hvornår det er en dyr distraktion.
Hvad headless egentlig betyder
I en traditionel webshop (Shopify, WooCommerce, Magento) er frontend (det kunderne ser) og backend (database, checkout, ordre-logik) samlet i én monolitisk applikation. Du installerer et tema, ændrer farver, og hele oplevelsen er bundet sammen.
Headless commerce splitter de to:
- →Backend = stadig Shopify, WooCommerce, eller en commerce-engine som Commerce Layer / Crystallize
- →Frontend = du bygger den selv med Next.js, Astro, Nuxt, eller en anden moderne framework
- →Forbindelsen = REST API eller GraphQL
Tænk på det som at du bruger Shopify's "motor" (produkter, betalinger, ordre-håndtering) men skifter "karrosseri" (selve sitet kunderne ser) til noget custom.
Hvorfor folk vil have headless
Marketing fra agencies og SaaS-leverandører lover:
- →3x hurtigere sites (ofte sandt for performance)
- →Bedre SEO (sandt — Core Web Vitals + custom HTML giver fordel)
- →Total UX-frihed (sandt — du er ikke bundet af tema-systemet)
- →Multi-touchpoint (samme backend kan drive web + app + kiosk + Alexa)
Det lyder fantastisk. Det er også uden context. For en webshop med 200 produkter og 5K besøg/md er ingen af disse fordele værd 200K kr. ekstra i udvikling og det dobbelte i vedligeholdelse over 3 år.
Hvornår headless giver mening — 5 kriterier
Hvis du kan svare ja til mindst 3 af disse, er headless værd at overveje:
1. Du har trafik over 10.000 besøgende/dag
Performance-fordelen ved headless er kun målbar når der er nok trafik til at det rykker. På små shops betyder 100ms hurtigere sites ingenting for konvertering. På store shops betyder det milliner i ekstra omsætning.
2. Du har en kompleks produktoplevelse standard-temaer ikke kan rumme
Eksempler: - Avanceret produktkonfigurator (skilte med custom-størrelse, smykker med graveringer, møbler med materialer + farver) - AI-drevet personalisering (anbefalinger baseret på real-time data) - Custom mockup-rendering (vis kunden produktet på en lifestyle-baggrund baseret på deres valg) - Multi-step købsflow med dynamic pricing baseret på eksterne data
Dreamwall Imaginator er et eksempel: kunderne genererer AI-billeder, ser dem live på plakat-mockups, og køber dem som fysisk produkt. Det er umuligt i Shopify's tema-system uden custom apps der koster mere end et headless-build.
3. Du vil ranke aggressivt på SEO og har kompleks content-strategi
Headless lader dig styre HTML, structured data, image optimization, og rendering-strategi 100%. For SEO-tunge shops (10.000+ produkter, kompleks kategoristruktur, multi-language) er det forskellen på at ranke top-3 og bunde af side 2.
4. Du har et team der kan vedligeholde det
Headless er ikke "byg det og glem det". Du har nu to systemer at vedligeholde: - Backend (Shopify/WooCommerce + plugins) - Frontend (Next.js/Astro + dependencies + deployment)
Hvis du ikke har in-house React/Next.js-kompetencer eller en bureau-aftale med løbende drift, bliver headless en gigantisk teknisk gæld.
5. Multi-touchpoint er en reel del af din strategi
Hvis du bygger app + web + kiosk + alle på samme produktdata, er headless den naturlige arkitektur. Hvis du bare har en webshop og ikke planer om noget andet, er det overkill.
Hvornår headless IKKE giver mening
Sig nej hvis:
- →Du har under 5K unique visitors/md. Du ser ikke performance-fordelen.
- →Du har under 500 produkter. Standard-temaer dækker dine behov.
- →Du har ikke et budget på 200K+ til implementering. Et seriøst headless-build starter der.
- →Du har ikke 30-50K/år til løbende vedligeholdelse. To systemer = mere drift.
- →Du har ingen teknisk koordinator. Headless kræver nogen der kan tale med både backend- og frontend-leverandører.
For 80% af danske SMB-shops er disse kriterier afgørende. Bliv på Shopify eller WooCommerce — du tjener mere ved at bruge pengene på marketing.
Hybrid headless — den ofte oversete mellemvej
Der er en tredje mulighed mange ikke kender: hybrid headless. Det er når du beholder dele af platformens standard-frontend (fx checkout) men bygger custom frontend kun til de sider der virkelig kræver det (produktsider, AI-features, lifestyle-content).
Vores Dreamwall-build er hybrid headless: - Standard WooCommerce checkout og kunde-konto - Custom Next.js-frontend til produktsider med AI-mockup-renderering - Custom Imaginator-flow med Stable Diffusion-integration - Vanilla WooCommerce admin til ordre-håndtering
Det giver os det bedste fra to verdener: vi udnytter WooCommerce's modne ecosystem hvor det er stærkest (checkout, ordrer, kundekonti) og bygger custom kun hvor det skaber kompetitiv fordel.
Hybrid koster 30-50% mindre at implementere end full headless og er markant lettere at vedligeholde, fordi vi kun ejer den del af koden der virkelig adskiller os.
TCO-sammenligning over 3 år
| Setup | Initial | År 1 drift | År 2-3 drift | Total 3 år |
|---|---|---|---|---|
| Standard Shopify | 30-80K | 10-20K | 10-20K | 50-120K |
| Standard WooCommerce | 50-120K | 15-30K | 15-30K | 80-180K |
| Hybrid headless (WC + Next.js) | 150-250K | 30-50K | 30-50K | 210-350K |
| Full headless | 250-500K | 50-100K | 50-100K | 350-700K |
Headless koster 3-5x mere end standard. ROI'en skal kunne forsvare det — typisk gennem ekstra omsætning fra performance + UX, eller fra at du undgår kostbare workarounds for kompleks logik.
Beslutnings-flow
Hvis du står med spørgsmålet:
- →Har du under 500 produkter og under 10K besøg/md? → Stop her. Brug Shopify eller WooCommerce standard.
- →Har du en kompleks UX-feature der ikke findes som plugin? → Overvej hybrid headless (custom frontend kun til den feature).
- →Har du 10K+ produkter, multi-language, eller multi-touchpoint? → Full headless kan retfærdiggøres.
- →Har du ikke budget eller team til at vedligeholde to systemer? → Bliv på standard, uanset hvad agencies siger.
Hvad vi anbefaler i 2026
For 80% af danske webshops: bliv på Shopify eller WooCommerce. Investér pengene i marketing og produkt-fotos i stedet.
For 15% (typisk vækstende D2C-brands med 1K-5K produkter og høje ambitioner): hybrid headless er ofte det rigtige sweet spot.
For 5% (store skalerede shops med kompleks logik, multi-touchpoint, eller ekstrem performance-kritisk): full headless er værd at investere i.
Hvis du er usikker på hvor du falder: book en uforpligtende scope-snak — vi kigger på dine konkrete tal og giver dig en ærlig vurdering. Eller tag vores estimat-tool for at få et indikativt prisinterval på 1 minut.
Læs videre
- →WooCommerce vs. Shopify i 2026
- →Stack-valg når koden skal holde i 5+ år
- →AI i e-commerce — fra PoC til produktion
- →Dreamwall-casen — hybrid headless i produktion
Få nye artikler direkte i indbakken
1-2 mails om måneden. Ingen spam. Frameld dig når som helst.